Lingerikæden lancerer nu ‘Together Tomorrow’, der er et bæredygtigt initiativ, som fokuserer på alt fra bæredygtige produkter og trivsel til dyrevelfærd og diversitet.
“Vi er stolte over at dele rejsen, vi er på med Together Tomorrow og over at præsentere de skridt, vi tager. Det er et fælles ansvar – fra ledelse til designere og vores indkøbere og butiksansatte til de kontraktansatte på fabrikkerne, som laver vores produkter,” fortæller Alexandra Legro, der er marketings- og kommunikationsdirektør hos Hunkemöller om den nye bæredygtige strategi, som lingerikæden netop har lanceret. Det oplyser brandet i en pressemeddelelse.
Strategien er baseret på FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling, og de udgiver en bæredygtighedsrapport en gang om året, hvori strategien står detaljeret beskrevet med blandt andet ambitionsmål.
For 2024 har Hunkemöller sat følgende tre mål:
1 || Sikre retfærdige arbejdsforhold for 65.000 medarbejdere ved at forbedre sundhed, sikkerhed, ligestilling og udvikling på arbejdspladsen.
2 || Reducere vores miljøbelastning af direkte- og indirekte drift med 20 procent.
3 || Motivere kunder og medarbejdere til at leve et mere sundt, aktivt, dyrevenligt og bæredygtigt liv.
“Med vores hjemmeside og den årlige rapport er vi transparente omkring vores fremskridt, deler vores ambitioner og holder os ansvarlige. Fra indkøb af bæredygtige materialer, reducering af plastikspild ved at genbruge vores bøjler og ved at fjerne plastikposer fra vores butikker for at forbedre medarbejdernes og deres børns liv. Vi er fastsat på at bruge vores indflydelse til at skabe en positiv forskel,” cementerer Rebecka Sancho, der er CSR-ansvarlig hos lingeribrandet.
Bæredygtighedsrapporten for 2019 er allerede offentliggjort.
Foto: Unsplash