Det internationale modebrand Gant lancerer en kollektion som hyldest til kvinders empowerment.

Dette forår fejrer modebrandet Gant Kvindernes Internationale Kampdag med en hyldest af stærke kvindelige ambassadører og entreprenører ved lancering af en ny kollektion. Sådan lyder det i en pressemeddelelse.

Modevirksomheden lancerer i samarbejde med de fire kvindelige entreprenører Babba Rivera, Anne-Marie Imafidon, Sara Desa og Nina Pierson, en kollektion, som skal støtte kvindelig empowerment. Kollektionen hedder Femme League og blev tilgængelig i butikker og online den 1. marts 2020.

I løbet af 2020 vil ambassadørerne for Kvindernes Internationale Kampdag afholde ’Gant Talks’ i deres lokale europæiske byer.

Gants initiativ snakker ind i kernen af brandet, da de som virksomhed kæmper for lighed og kvindelig empowerment på alle fronter. Modevirksomhedens organisation består af 70 procent kvinder og 30 procent mænd – blandt ledere er fordelingen 68 procent kvinder og 32 procent mænd.