Pavement

lancerer herresko tilAW 21/22

Skrevet af Pernille Maibom Christensen

Der er store forventninger til AW 21/22-kollektionen hos skovirksomheden, der som noget helt nyt denne sæson præsenterer en skokollektion til mænd.

Michael Ørum

Administrerende direktør og partner hos Pavement

Hvordan har du oplevet udviklingen inden for sko?

Skomoden har ændret sig meget. Selv om snea­k­ers stadigvæk er meget populære, så oplever vi, at det især er chunky læderstøvler og -loafers, der domi­ner­er skobilledet lige nu. Dertil kommer den store udvikling inden for mere bæredygtige materialer. Her oplever vi, at vores leverandører i høj grad er begyndt at omstille deres produktioner, så skoene fra Pavement også får et grønnere aftryk. Vi er blandt andet begyndt at bruge genbrugsgummi i vores såler, og det er noget, vi satser meget på. Derudover er alt vores foring i AW 21/22-kollektionen 100 procent kromfri.

Hvad kendetegner Pavements design?

Vi følger modebilledet, og selv om moden lige nu siger ’chunky’, så sørger vi altid for, at skoene har et tvist af noget feminint i enten udtrykket eller detaljerne. Vi har dog også en stor basiskollektion, som stadigvæk står for en betydelig del af omsætningen.

Hvilke nyheder vil du fremhæve i sæsonen AW 21/22?

Vi præsenterer for første gang en kollektion til mænd i sæsonen AW 21/22. Den vil, ligesom vores dame­kollektion, indeholde basisprodukter som eksem­pel­vis klassiske støvletter og sko. Vi ved, at den unge mand er meget stilbevidst. Derfor vil vi også til­byde sko, som følger mændenes modebillede, og i AW 21/22-kollektionen kan man blandt andet se frem til herrestøvler med længere skafter og chunky såler.
AW 21/22-damekollektionen vil byde på loafers i læder, men også flere chunky snørestøvler. Derudover har støvler til knæet vundet stort indpas igen, så vi vil også på damesiden præsentere en del støvler med længere skafter. Herudover bliver støvler med gummibelagt læder også stort, ligesom vi vil se mere til både brunlige og grønlige nuancer.

Hvad er jeres forventninger til AW 21/22-kollektionen?

Vi forventer, at vores chunky støvler og støvler med længere skafter til damer kommer til at sælge godt. Vi har været i dialog med vores store nøglekunder om herrekollektionen, hvor vi har fået mange positive tilbagemeldinger, og derfor har vi høje forventninger til indsalget.

Vi følger modebilledet, og selv om moden lige nu siger ’chunky’, så sørger vi altid for, at skoene har et tvist af noget feminint i enten udtrykket eller detaljerne.

Pavement
Pavement