Det seneste årti har den danske skokæde haft millionunderskud, men nu har de fået vendt skuden.
Bianco Footwear A/S har netop afleveret regnskab for perioden 1. august 2021 til 31. december 2022. Her leverer den danske skokæde en positiv bundlinje på 1,56 mio. kroner, hvilket er en positiv udvikling i forhold til 2021, hvor underskuddet lød på knap 12,6 mio. kroner. Skokæden har i mange år kæmpet med røde tal, men det er nu lykkedes dem at forvandle minus til millionplus. Egenkapitalen lander på 20,5 mio. kroner mod 55,5 mio. kroner året tidligere
“Vi har opnået det her resultat på grund af hårdt arbejde og ved at koncentrere kollektionerne samt opbygge et stærkt wholesale-fundament,” lyder det fra den adm. direktør i Bianco, Thomas Rosenvold Tygesen, til Finans.
Det er den danske design- og handelsvirksomhed Last Studio, som siden sommeren 2021 har haft ejerskab over Bianco. Tidligere var Tønder-virksomheden i hænderne på Anders Holch Povlsen, som stadig er at finde i ejerkredsen.
Foto: Bianco