Modevirksomheden har igen løftet bundlinjen og leverer fremgang på alle nøgletal. Egenkapitalen stiger markant fra 230 mio. kroner til 300 mio. kroner.

Neo Noir ApS har netop indberettet nyt regnskab, som dækker perioden 1. juli 2024 til 30. juni 2025. Årets resultat er steget til 82 mio. kroner, hvilket svarer til en vækst på 10,9 procent sammenlignet med sidste år. Bruttofortjenesten vokser samtidig til 133 mio. kroner mod 102 mio. kroner året før.

Egenkapitalen viser fortsat solid fremgang og er vokset fra 230 mio. kroner til 300 mio. kroner i det nye regnskab. Der udloddes 15 mio. kroner i udbytte i virksomheden.

Ledelsen anser årets resultat for tilfredsstillende og vurderer, at udviklingen i regnskabsåret er i overensstemmelse med forventningerne. Der forventes et resultat og aktivitetsniveau for det kommende år på niveau med 2024/25, lyder det i ledelsesberetningen.

Neo Noir blev stiftet i 2012 af Ole Bjerg Overbeck og Niels-Henrik Henriksen, der begge er erfarne brancheprofiler med fortid hos bl.a. Saint Tropez. Neo Noir har, udover deres base i Ålsgårde, datterselskaber i Kina, Sverige og Norge.

2025 2024 2023 2022
Omsætning
Bruttofortjeneste 133.436.000 DKK 102.249.123 DKK 64.320.946 DKK 67.277.492 DKK
Resultat før skat 105.195.000 DKK 94.826.816 DKK 51.140.032 DKK 49.353.967 DKK
Årets resultat 82.020.000 DKK 73.953.921 DKK 39.860.145 DKK 38.473.347 DKK
Balance 360.743.000 DKK 293.774.502 DKK 222.472.514 DKK 187.902.555 DKK
Egenkapital 300.196.000 DKK 230.175.978 DKK 188.222.056 DKK 154.361.912 DKK

Foto: Neo Noir