Et modebrand og et taske- og accessoriesbrand skaber en ny sommerkollektion sammen.

Denne sommer sker der noget nyt. Et farverigt og festligt samarbejde er nemlig opstået mellem det danske modebrand Envii og det danske taske- og accessoriesbrand Silfen.

Resultatet er en ny kollektion, som består af tøj, tasker og accessories – med inspiration hentet i følelsen af sommer og det at være turist. Gennemgående for kollektionen er to signaturprint: et med en psykedelisk flydende solnedgang og et andet lavet af rigtige feriefotos, som er sat sammen i et patchwork.

”Silfens DNA er stort set det samme, som hvad Envii står for: en cool, ung og legesyg æstetik med en sporty vibe, så vi syntes, at det var det perfekte match. Vi ser så meget frem til at vise alle vores følgere, hvad vi har været i gang med på det seneste,” siger chefdesigner hos Envii Line Højby i en pressemeddelelse.

 

Foto: Envii – Silfen

 

Der vil være mulighed for at style alle delene fra kollektionen på mange forskellige måder, og særligt tørklæderne kan bruges i mange forskellige sammenhænge, for eksempel omkring håret, som en top eller som en sarong. Alle dele er lette og derfor nemme at have med i tasken, når man skal på ferie. Taskerne er også lavet med henblik på ferietiden. De mindre tasker er gode, når man skal shoppe eller ud at spise, og de store totetasker er gode at tage med på stranden.

Kollektionen, som emmer af optimisme og glæde, rammer både fysiske butikker og netbutikker den 25. maj.

 

Foto: Envii x Silfen