Fremover vil et bredere udvalg af eksterne brands være at finde H&M-butikkerne. Det skriver det svenske medie Breakit.

Mandag den 16. september 2019 kom det frem, at H&M vil åbne op for, at eksterne mærker kan sælges under nogle af modegigantens mange butikstage. Allerede nu er der flere af H&M Groups mærker, der har eksterne brands i butikken som eksempelvis Weekday, & Other Stories og Arket.

At H&M nu også lukker eksterne brands indenfor, er et forsøg på at få brandet endnu bredere ud i forbrugernes bevidsthed. Ydermere er det en del af en marketingsstrategi, der i sidste ende skal resultere i mere salg, en bedre kundeoplevelse samt en øget brandværdi. Det skriver Breakit.

I første omgang vil det kun være en test online samt udvalgte butikker på nogle markeder, hvor den nye strategi skal afprøves. Det skriver H&M til det svenske medie.

Yderligere påpeger modegiganten, at eksterne kosmetikbrands i flere år har været at finde i sortimentet i nogle butikker, men at det altså nu vil blive i et bredere omfang.