Det danske herretøjsbrand har netop ansat Daniel William Motka som CMO. Målet er at styrke brandpositioneringen og tydeliggøre virksomhedens DNA internationalt.

Les Deux får den 1. december 2021 ny CMO. I stillingen starter Daniel William Motka, der kommer fra et job som Global Brand Manager hos Bang & Olufsen. Det fortæller brandet i en pressemeddelelse.

Brandet har de sidste to år vækstet forretningen med mere end 100 procent, og hovedparten af væksten er sket uden for Danmarks grænser med storkunder på tværs af USA, Rusland, Tyrkiet og Canada.

Med sin internationale erfaring og kompetencer inden for brand building, skal Daniel William Motka være med til at positionere Les Deux som brand internationalt.

I samarbejde med det nuværende marketing team skal Daniel William Motka være med til at understøtte den vækst, som brandet har skabt og være med til at ensrette kommunikationen og brandforståelsen på tværs af grænserne, hvor Les Deux bliver solgt.

“Jeg har fulgt Daniels rejse gennem de sidste fem-seks år, og jeg har stor respekt for hans faglighed og brandforståelse. Daniel skal ind og bygge videre på det arbejde, som er blevet lavet de sidste 10 år og være med til at sætte retningen internationalt. Jeg er glad for, at vi som brand har kunnet tiltrække et talent som Daniel, og jeg glæder mig til at erobre markedsandele med ham ombord,” udtaler Andreas Von der Heide, grundlægger og partner i Les Deux.

Om det nye partnerskab siger Daniel William Motka.

“Det har ikke været svært at bide mærke i den vækstrejse, Les Deux har været på, siden de startede. En rejse, som nu for alvor skal stå sin prøve internationalt. Derfor er det ikke blot det spændende element i at arbejde med brandet Les Deux, som trak i mig, og det enorme potentiale Les Deux besidder, men lige så meget timingen i bestræbelserne på at gøre Les Deux til en global faktor. Jeg ser derfor meget frem til, sammen med resten teamet, at fortsætte rejsen, men i lige så høj grad at blive en del af det unikke sammenhold og kultur som jeg fornemmer, der eksisterer i Les Deux.”

 

Foto: Daniel William Motka