Den danske accessoriesvirksomhed Bosswik udvider sortimentet og vil nu tilbyde dansk producerede dametasker.

Bosswik har produceret læderbælter og andre accessories i snart 30 år – nu er turen kommet til dametasker. Taskerne fra Bosswik vil udelukkende blive produceret på dansk jord. Virksomheden har i den forbindelse fokus på kvaliteten af læderet, designet og håndarbejdet.

Beslutningen om at skabe produktion i Danmark – mere specifikt på Fyn – har blandt andet afsæt i ideen om bæredygtige løsninger, som skal passe på miljøet, samt produktion under danske arbejdsforhold.

Bosswik præsenterer fem taskemodeller, som har forskellige størrelser og funktioner – fra den lille håndtaske til den lidt større ’tote-bag’.

Målet for Bosswick er, at flere får mulighed for at købe læderhåndværk fra Danmark.