Som et led i brandets ønske om en international ekspansion åbnes der en pop-up butik i det eksklusive britiske stormagasin.

I begyndelsen af året åbnede Gestuz en pop-up shop i Selfridges i Manchester. 

“Butikken er en del af vores store fokus på at ramme internationalt, og der har været virkelig god feedback,” sagde grundlæggeren og den kreative direktør, Sanne Sehested, dengang til TØJ.

Nu åbner Gestuz endnu en pop-up i London – denne gang i det eksklusive stormagasin Harrods. Det oplyser brandet i en pressemeddelelse.

Foto: Gestuz AW 20-kollektion, fotograf: Charlotte Ea

Men det er ikke hvilken som helst pop-up, som Gestuz åbner i samarbejde med det britiske stormagasin. Det er nemlig en pop-up, der vil indeholde eksklusive elementer fra brandets AW 20-præsentation, Gallery Gestuz, som de havde stor succes med under modeugen i januar 2020.

Pop-up’en lanceres i slutningen af september 2020 og vil altså indeholde brandets AW 20-kollektion, ligesom også udvalgte elementer fra Gallery Gestuz som eksempelvis kunst af fotografen Tex Bishop vil blive vist.

Som følge af det øgede fokus på bæredygtighed indeholder AW 20-kollektionen et bredt udvalg af forskellige materialer, hvor mere end 50 procent af produkterne er produceret i bæredygtige materialer.

“Jeg er stolt af Gestuz-uniservet og vores kollektioner, og jeg ønsker at ekspandere brandet internationalt med Storbritannien som et klart nøglemarked for os. Vores Gallery Gestuz pop-up i Harrods er en fantastisk måde at præsentere vores brand for vores kunder på, og vi er utroligt glade for placeringen i Harrods, der er en meget stærk partner. Vi ser frem til at vise et kurateret udvalg af vores nyeste kollektion, der fokuserer på enkelhed og kvalitet, men som også har kant,” lyder det Sanne Sehested i pressemeddelelsen.

Pop up’en vil være tilgængelig i Harrods i fire uger.

Foto: Gestuz AW 20-kollektion, fotograf: Charlotte Ea

 

Foto: Gestuz AW 20-kollektion, fotograf: Charlotte Ea

 

Foto: Gestuz AW 20-kollektion, fotograf: Charlotte Ea

 

Foto: Gestuz AW 20-kollektion, fotograf: Charlotte Ea

 

Foto: Gestuz AW 20-kollektion, fotograf: Charlotte Ea