Det internationale brand gør sin entré på modescenen med et nyt partnerskab med det københavnske modebrand, som i dag er én af de mest eftertragtede spillere på markedet, når det gælder basisvarer. Sidste år lancerede modebrandet fire samarbejdskollektioner, som alle var udsolgt samme dag, som de udkom.

I partnerskab med PlayStation hylder det københavnske populære brand Bareen én af de mest elskede spilserier, Gran Turismo, med en tøjkollektion, der er inspireret af seriens første udgivelse fra 1997.

Tøjkollektionen er en hyldest til racingkultur, billedrørsfjernsyn og 90’er-mode og inkluderer tracksuits, sweatshirts og oversized t-shirts:

For Mathias Klitgaard, der er medstifter af Bareen, er det en kollektion, der ligger hjertet nært, da det minder ham om sit eget første møde med Gran Turismo og PlayStation:

“Jeg tror, at vi alle på et eller andet tidspunkt har siddet på gulvet med svedige hænder om controlleren i et forsøg på at sætte en guldtid på Nürburgring, så jeg er meget begejstret for, at vi kunne arbejde med PlayStation på kollektionen. Gran Turismo er en af de slags spil, man altid kan vende tilbage til, og det er helt klart et fænomen af en serie, som ikke kun gamere kender til. Det er fantastisk at vi kan give en hyldest gennem Bareen,” siger Mathias Klitgaard.

Bareens rejse som brand startede med behovet for en god og simpel t-shirt. Siden da er brandet vokset til at inkludere tøj i mange forskellige kategorier, og i dag er Bareen en af de mest eftertragtede spillere på markedet, når det gælder de essentielle basisvarer.

Gennem partnerskaber med NGO’er som UNICEF og Røde Kors, men også kendte artister som Ukendt Kunstner og Noah Carter, er Bareen vokset fra deres ‘ingen logoer’-filosofi til nu at agere kanvas for de mest prominente aktører på den kulturelle scene. I 2023 lancerede Bareen fire samarbejdskollektioner, som alle var udsolgt samme dag, som de udkom.

Den nye kollektion er tilgængelig fra den 27. marts via Bareen.dk.

Foto: Bareen