Det amerikanske denimbrand Levi’s åbner endnu en butik i Danmark.

Stigende interesse for det amerikanske denimbrand har fået Levi’s til at åbne endnu en butik i København, lyder det i en pressemeddelelse.

Butikken kommer til at fungere som en pop-up-butik med et kombineret showroom og event venue. Den nye butik vil løbende udskifte udvalget for at have fokus på forskellige capsule collections og lokale kulturelle begivenheder.

“København er en spændende kulturel destination kendt for sin ikoniske stil og design. Med åbningen af Levi’s Studio er vi i stand til at give fans af brandet en unik shoppingoplevelse i et inspirerende og intimt miljø,” siger Vice President Europe North hos Levi’s, Richard Hurren.

Den nye Levi’s pop-up-butik åbner den 1. november.