Mado, der producerer designprodukter til børn, og børnetøjsbrandet Soft Gallery har indgået et samarbejde.

Børnedesignbrandet Mado og børnetøjsmærket Soft Gallery har teamet op og præsenterer i en pressemeddelelse udbyttet af deres samarbejde. Begge virksomheder deler en passion for poetiske og kunstneriske illustrationer, hvilket er grundlaget for deres nye produkter.

Mado x Soft Gallery har hentet inspiration til samarbejdet gennem børnetøjsbrandets sidste mange fantasifulde og humoristiske kollektioner og til sidst tilføjet et strejf af Mados legende tilgang til design.

Samarbejdet har resulteret i lærerige børnespil og sjove billedkort, der kan underholde børnene, samt flotte plakater, der kan pynte på børneværelset.

Både Mado og Soft Gallery udstiller på CIFF Youth fra den 30. januar til den 1. februar 2019.