Som en hyldest til skandinavisk kulturarv lancerer Marmar Copenhagen et collab med de kendte Mumi-figurer, der er blevet til en kollektion af børnetøj med afdæmpede farver og detaljerede designs. “Som dansk brand har vi altid været inspireret af de nordiske landes fortælletradition,” siger CEO Marlene Holmboe.
Marmar Copenhagen er begejstret for at annoncere et særligt samarbejde med de elskede Mumi-figurer. Partnerskabet bringer den fortryllende verden fra Mumidalen til live gennem en række højkvalitets børnetøjsstykker med afdæmpede farver og detaljerede designs.
Inspireret af de finurlige fortællinger og ikoniske figurer fra Tove Janssons Mumi-bøger, indeholder kollektionen bløde, neutrale nuancer og nænsomme illustrationer af Mumi-trolden, Snorkfrøken, Lille My og andre favoritter. Hvert stykke er fremstillet for at kombinere komfort, holdbarhed og Marmar Copenhagens karakteristiske underspillede elegance. Fra funktionelt overtøj til legende t-shirts, hyggelige pyjamasser, fine nederdele og endda udvalgte boligartikler til børneværelset, indfanger samarbejdet værdierne enkelthed, fantasi og opdagelse – kvaliteter, der har gjort Mumi-historierne elskede gennem generationer.

”At samarbejde med Moomin har været en drøm, der er gået i opfyldelse for os,” siger Marlene Holmboe, grundlægger af Marmar Copenhagen, og fortsætter:
“Som dansk brand har vi altid været inspireret af de nordiske landes fortælletradition, og Mumi er en så elsket del af denne kulturarv. I 2025 fylder Mumi 80 år, og vi er glade for at være en del af fejringen. Med deres tidløse budskaber om tolerance og venlighed er vi sikre på, at vi har fundet det perfekte match. Vi glæder os til at præsentere dette magiske samarbejde i de kommende sæsoner.”
Kollektionen, der henvender sig til størrelser fra nyfødt til 12 år, lanceres med det første drop i starten af 2025 og vil løbende byde på nye designs i fremtidige sæsoner.

Foto: Elisabeth Eibye






