Arbejdstøjsproducenten Mascot går nye veje og præsenterer for første gang en kollektion til børn.
Mascot lancerer en ny tøjkollektion rettet mod de yngste i familien. Kollektionen bliver en del af serien Mascot Accelerate, som både henvender sig til mænd og kvinder, og nu altså også til børn.
De overordnede linjer for kollektionen er dem, der i forvejen kendetegner Mascots brand: slidstærke materialer og bevægelsesfrihed.
Børnetøjskollektionen kommer i fuld sortiment, og den er målrettet børn, der befinder sig godt i det fri, og som kan lide at lege uden at blive begrænset af deres påklædning.
Alle produkterne i den nye børnetøjskollektion er desuden Oeko-Tex-mærket, som betyder, at tøjet ikke indeholder sundhedsskadelige stoffer.