Det danske modebrand Noa Noa ApS har haft det svært på markedet i et stykke tid, men forandringens vinde blæser, og nu har mærket fået ny ejer.
Noa Noa har været gennem mange hænder. Kapitalfonden Axcel opkøbte Noa Noa i 2007 for en samlet pris på 1,2 mia. kroner. Herefter solgte fonden det danske modebrand videre til en mindre investorgruppe i 2014.
Nu har Noa Noa igen skiftet ejerskab, og iværksættervirksomheden Styleco IVS er nu registreret med en ejerandel på 100 procent.
Læs også: Endnu et år med stort underskud hos modekæde
I spidsen for Noa Noa står adm. direktør Henrik Aaen Kastberg, og som formand for bestyrelsen sidder Christian Hassel. Noa Noa blev grundlagt i 1981. Kollektionerne er designet i Danmark med hovedkontor i Nordsjælland.