Agenturvirksomheden Brandt & Hallen har tilføjet nyt fransk brand til deres produktportefølje.

Den danske agenturvirksomhed Brandt & Hallen har tilføjet det franske dametøjsmærke Max & Moi til sin brandportefølje.

Agenturvirksomhedens fokus er på internationale high street brands, og ifølge en pressemeddelelse fra Brand & Hallen er det med store forventninger og glæde, at de kan tilføje Max & Moi til deres agentur.

Læs også: Ny CEO rebrander dansk modevirksomhed

Max & Moi er resultatet af et samarbejde mellem designeren Sylvie Simah og pels- og lædervareproducent Lederer. Stilen er moderne design i kombination med klassisk håndværkstradition.

Brandt & Hallen, som har showroom på Esplanaden i København, har agentur på flere internationale brands som eksempelvis Louis and Me, Luisa Cerano og Fuchs Schmitt.