Leg, frihed og kreativitet er omdrejningspunktet i Bundgaards nye designcollab med designer Emilie Helmstedt. Kollektionen forener Bundgaards ekspertise inden for børnesko med Helmstedts drømmende univers af håndmalede prints.

Kan man fange fisk i en vandpyt? Bundgaard og Helmstedt lancerer nyt designcollab.

Resultatet er en eksklusiv og farverig kollektion med gummistøvler og regntøj i fire unikke farveskalaer til børn i alderen 0-10 år. Kollektionen indfanger essensen af naturens skatte, og via de smukke prints føres man på en sanselig rejse fra skovens dybe ro til havets bølgende rytme. Her vækkes naturens poesi og eventyrlige elementer til live i unikke udtryk og fortryllende farver.

Samarbejdet markerer et nyt kreativt kapitel for Bundgaard, der i mere end 120 år har været pionerer inden for børnesko. Med samarbejdet cementerer brandet nu sin position, hvor design, kvalitet og leg går hånd i hånd.

Helmstedt bringer kunst ind i børns univers
Emilie Helmstedt er kendt for sit farverige og finurlige univers og har fået international anerkendelse fra bl.a. Vogue og ELLE, været listet på Forbes’ europæiske ’30 under 30′-liste under kategorien art and culture samt shortlisted til den prestigefyldte LVMH-pris. Emilie Helmstedt arbejder i krydsfeltet mellem mode og kunst og hendes håndmalede signaturprint emmer af drømmende fortællinger og farverig fantasi – perfekt til at inspirere de smås eventyrlyst.

“At arbejde med Bundgaard har været en fantastisk mulighed for at bringe kunstens magi ned i børnehøjde. Jeg har designet print, der opfordrer til at hoppe i vandpytter, fange drømme i regndråber og skabe små eventyr i hverdagen,” siger Emilie Helmstedt om samarbejdet.

Kollektionen lanceres den 23. marts 2025 i butikker over hele Danmark og i udlandet. Kollektionen bliver også tilgængelig via Bundgaards egen e-commerce og i Helmstedts egen flagship store i København.

Foto: PR