På grund af det varme vejr i Storbritannien har den britiske tøjkæde Next fået en dårlig start på efterårshandlen.

Torsdag faldt aktien for den britiske tøjkæde Next til 5958 pence. Det er et fald svarende til 3,4 procent. Det skriver Børsen.

Ifølge et estimat lavet af Bloomberg News kom Next ud af første halvdel af regnskabsåret af 2019/20 med en omsætning på 2,01 mia. pund mod 2,04 mia. pund, der var det forventede.

”Selv om vi kan se en vej gennem skoven, er vi ikke ude på den anden side endnu,” siger Simon Wolfson, der er adm. direktør hos modekæden Next.

Next startede ellers året fint, men den varme september har resulteret i færre folk i butikkerne – og dermed mindre salg af efterårsvarerne.