I forbindelse med ekspeditionen ‘Antarctica 2020’ har det svenske brand Tretorn valgt at teste funktionaliteten på den nye Arch Jacket, som er lavet i 100 procent genanvendeligt materiale.
Den svenske adventurefotograf Olle Nordell deltager på ’Antarctica 2020’-ekspeditionen iklædt den nye jakke fra Tretorn. Formålet med ekspeditionen er at sætte fokus på klimaforandringer og plastikaffald.
Tretorns nye jakke, Arch Jacket, er lavet i brandets Eco Essentials-materiale, Ocean Shell©, som er et nyt dobbeltlags materiale, der er lavet af genbrugspolyester med membraner fra genbrugt havaffald. Samtidig er jakken i 100 procent genanvendeligt materiale.
I 2016 lancerede Tretorn Eco Essentials, som et nyt bæredygtigt initiativ. Målet for brandet var dengang at transformere 50 procent af alt Tretorns outerwear til Eco Essentials-produkter før år 2020. Allerede på nuværende tidspunkt er målet realiseret langt mere end forventet, og i den nye AW 18-kollektion er 85 procent af alt brandets outerwear til voksne mærket som Eco Essentials.
“Med vores Eco Essentials ønsker vi at give inspiration og vise, hvad der er muligt at gøre – uden at skulle ændre vores brand. Vi startede Eco Essentials i 2016 med et samarbejde med den svenske friluftsbutikskæde Naturkompaniet, og vi har siden da lavet: The Left Over Project, The Ghost Net Jacket, Arch Jacket, Ocean Shell©, og vi producerer nu en 100 procent biologisk nedbrydelig jakke til de europæiske markeder,” fortæller Fredrik Ekström, som er Head of Communication and Sustainability hos Tretorn.