Efter Copenhagen Fashion Summit i sidste uge har flere forskere kritiseret topmødet og beskyldt organisationen for ’greenwashing’. Læs med her, og få de vigtigste pointer fra diskussionen.

Copenhagen Fashion Summit kunne i år fejre 10-års jubilæum. Men på trods af et helt årti som modebranchens internationale klimatopmøde, mener kritikere alligevel ikke, at der er så meget at fejre.

”At vi stadig diskuterer de samme ideer, som oprindeligt opstod i slutningen af 80’erne og begyndelsen af 90’erne, er ikke noget at fejre. Hvis vi ser på udviklingen i bæredygtighed inden for mode over de seneste 30 år, ser vi, at vi overhovedet ikke er kommet langt,” skriver forskere i Union of Concerned Researchers in Fashion i en kritisk kommentar. Det skriver Mandag Morgen.

Tværtimod, så er udledningerne af drivhusgasser fra modeindustrien kun blevet til mere siden det første Copenhagen Fashion Summit for 10 år siden, og de tiltag, som branchen har gjort sig, har ikke haft nogen mærkbar effekt.

Morten Lehmann, der er chief sustainability officer hos Global Fashion Agenda, er uforstående overfor kritikken. Han siger til Mandag Morgen, at der er en voksende del af modebranchen, der har forpligtet sig til at tænke i cirkulær økonomi, hvor materialer og metervarer genanvendes. Men samtidigt deler han også forskernes frustration over, at det ikke går hurtigt nok med omstillingen, som det også blev konkluderet i seneste udgave af ’Pulse of the Fashion Industry’-rapporten.

 

Recirkulering er det ’forkerte system’

Forskerne er dog ikke nær så begejstrede for cirkulær økonomi som branchen. De påpeger, at kun 10-15 procent af tekstilerne kan blive genanvendt, mens de resterende 85-90 procent er i for dårlig kvalitet. Det er derfor slet ikke så bæredygtigt, som det ellers lyder.

”Alt, hvad der bliver talt om til de her begivenheder, handler om at polere det eksisterende system, som det fungerer i dag, og alt, vi ved, er, at det er det forkerte system,” siger Kate Fletcher, der er en af grundlæggerne af Union of Concerned Researchers in Fashion.

Morten Lehmann erkender, at det ikke er godt nok, at så få procenter af materialerne kan genanvendes, og peger på, at man bør starte med at producere tøj ordentligt i første omgang. Jo bedre kvalitet tøjet bliver produceret i, jo større chance er der for, at materialerne kan genanvendes. Ydermere tror han på, at modebranchen sagtens kan blive bæredygtig uden at skulle producere mindre tøj.

Med referencer tilbage til ’Pulse of the Fashion Industry’-rapporten afviser Else Skjold, der er lektor ved Designskolen Kolding, denne tanke blankt. Hun mener, lige omvendt af Morten Lehmann, at hele værdisætningen omkring, at ’man skal have noget nyt hele tiden’ skal laves om. Branchen skal til at fortælle nye historier, hvor det handler om at gå ned i tempo og producere færre varer med højere produktudvikling.

 

Grønne løsninger findes

Kate Fletcher mener dog, at der godt kan findes løsninger i modebranchen, der ikke ødelægger kloden. Hun mener, at lokalisme er vejen frem mod den forandring, som samtlige forskere altså peger på: Færre varer på hylderne af bedre kvalitet.

Også Morten Lehmann ser muligheder i nye forretningsmodeller som eksempelvis lokalisme.

”Vi er begyndt at se på nye forretningsmodeller, hvor du kan leje eller lease dit tøj,” siger han, men konstaterer dog også, at en kulturændring hos forbrugerne, hvor de skal købe færre produkter af bedre kvalitet, ikke ligger lige rundt om hjørnet.

Afslutningsvist mener han dog alligevel, at der er grund til at være stolt af resultaterne efter 10 år med konferencer om mode og bæredygtighed.

Hvis du vil læse mere om de forskellige pointer i diskussionen, kan du finde den fulde artikel her.