Den tyske modemesse Gallery vokser inden for accessories- og skosegmentet – både arealmæssigt i Alte Schmiedehallen, men også antallet af udstillere i Gallerys Showroom Concept bliver større.

Fra den 20. til den 22. juli 2019 kan du besøge den tyske modemesse Gallery.

Modemessen vil foregå i den rå og ikoniske Alte Schmiedehallen i Düsseldorf, hvor over 800 internationale brands fra mere end 20 forskellige lande kommer og udstiller deres seneste kollektioner.

Alte Schmiedehallen vil være opdelt i to karakteristiske områder: Den ene side af hallen vil være dedikeret til sko og accessories fra Premium-, Urban- og Contemporary-segmenterne, mens den anden del vil have fokus på mode fra Design, Avantgarde og Evening-segmenterne.

Især sko og accessories vil få opmærksomged på denne sommers Gallery-messe. Der vil nemlig også være flere udstillere med sko og tilbehør i Gallerys fem-dages Showroom Concept. Konceptet løber fra den 19. til 23. juli 2019, hvor udstillere både inden, under og efter selve messen kan invitere kunder og fremvise deres produkter i stilede og rolige omgivelser.

Læs mere om Gallery her.