Fremskridt i stilarter inden for mode bliver drevet af forandringer i herskende klasser; nye monarkier og politiske kræfter, der etablerer sig. Vi ser nærmere på de politiske og kongelige magter, som har sat spor i modebilledet.
Der har altid eksisteret trendsættere – folk med innovative eller særprægede måder at klæde sig på, som andre vil efterligne. I det historiske billede har moden været stærkt bevirket af prominente klasser, herunder eksempelvis militæret og de kongelige.
Men hvordan og hvorfor har disse ’klasser’ påvirket modebilledet?
Den militære indflydelse
Som et symbol på mod, patriotisme, hårdt arbejde og funktion har det militær-inspirerede tøj haft en stærk stemme inden for mode. Elementer fra stilarten bliver adopteret og integreret i dagligdagstøjet, som en måde hvorpå den enkelte kan associere sig med succesfulde, militære kampagner – eller tværtimod en måde at opponere imod og kritisere upopulære, militære budskaber.
Et eksempel på den militære indflydelse på modetrends er slipset (cravat). Oprindeligt var det et farvestrålende tørklæde, som blev båret om halsen af kroatiske lejesoldater, der tjente i den franske hær under 30 års krigen – 1618-1648. Slipset blev meget populært i Frankrig i de følgende årtier, og blev en vigtig del af både formelt tøj og hverdagstøj.
Militær-inspirerede trends har også udviklet sig som en måde hvorpå, man kunne udvise troskab over for den styrende magt. Herunder uniformer prydet med flet og knapper, som blev båret for at vise støtte til den franske kejser og general Napoleon I.
I tider med krig eller konflikt har moden adopteret de militære elementer for at støtte dem i kamp; eksempelvis motiver fra hæren eller søværnet, som fandt vej til den civile påklædning.
Indtil midten af det 20-århundrede blev britiske og tyske, kongelige børn iklædt sømandsuniformer, for at skabe association til landenes ’succesfulde’ søværn. Denne patriotiske tanke havde en effekt på designet af børnetøj i mange årtier frem.
Den royale indflydelse
I mange århundreder har monarkiet ikke kun haft total magt, men var også en af de mest synlige ’grupper’ i samfundet.
I en tidsalder, før fotografiet og eksplosionen af massemedier, vidste folk ofte ikke, hvordan kongen og dronningen så ud. De genkendte udelukkende monarkerne på deres overflod af fine klæder. Det prætentiøse valg af påklædning proklamerede en elitær status og adskilte de kongelige familier fra resten af samfundet.
Marie Antoniette er berygtet for sine overskridelser, men uagtet var hendes stil indflydelsesrig i sin tid ved det franske hof. Hun gjorde lyse, musselin kjoler populære, som senere blev kendt som en chemise á la reine. Mange efterlignede Marie Antoniettes påklædning, hvilket kun inspirerede hende til at bære mere ekstravagante kjoler og dyrke mere ekstreme udtryk for at være på forkant med trends.
Andre britiske monarker skabte også tendenser under deres regeringstid. Dronning Victoria indførte eksempelvis farven sort, til når folk sørgede, mens Edward VII’s startede trends inden for sin yndlingsbeklædning: ‘Fair Isle knitwear’.
På trods af monarkiets skiftende rolle rundt om i verden, kan disse elitefigurer stadigvæk påvirke trends. Den britiske hertuginde af Cambridge bærer eksempelvis design fra mindre eksklusive mærker, hvor hun øger populariteten af produkterne, og får dem til at sælge. Det var tilfældet med en ‘diamant’-halskæde fra Zara i december 2013.
Moden har altså historisk set være stærkt influeret af de elitære klasser i samfundet. I dag er trends mere påvirket af modefagfolk og forbrugernes egen livsstil – hvad vi, som forbrugere, synes er smukt, luksuriøst, komfortabelt eller innovativt.
Artiklen er baseret på bogen: Fashion Trend Forecasting