EU har netop offentliggjort sin nye tekstilstrategi, som flere har været spændte på at læse. Målet er at lave tiltag, der skal gøre EU og modebranchen mere bæredygtig.
EU-kommissionen offentliggjorde i går – onsdag – sin længeventede strategi for tekstiler. Den er første del af EU’s pakke for cirkulær økonomi, der skal fremme omstillingen til et mere bæredygtigt EU ved at blive mere cirkulært, miljøvenligt og energieffektivt.
Her strammer kommisionen også kravene for tøj og andre tekstilvarer. Det skriver NRK.
“Det er på tide at sætte en stopper for ‘brug og smid væk’-modellen, som er skadeligt for planeten og økonomien,” siger Frans Timmermans, Vice President og klimaansvarlig i EU-kommisionen, i en pressemeddelelse, og fortsætter:
“Dagens forslag skal sørge for, at kun de mest holdebare produkter sælger i EU.”
Udvidet producentansvar, krav holdbarheden på tøj samt at det skal kunne genanvendes og repareres er bare nogle af de tiltag, kommisionen har lagt frem.
Nye tiltag skal bidrage til at opnå klimamål
Ifølge EU smider hver europæer 11 kilo tøj ud om året. Knap én procent af dette bliver genanvendt, og resten ender som affald eller på forbrændingen.
Blandt andet derfor en målet med den nye strategi at lave nogle tiltag, der skal bidrage til, at modeindustrien hjælper til at opnå de overordnede klimamål.
Nogle af de vigtigste tiltag er:
- Nye krav til økodesign: Der sættes et minimumskrav for, hvor meget genanvendt materiale et produkt skal indeholde. Dette skal bidrage til, at tekstilerne lever længere og bliver lettere at reparere og genanvende.
- Et digitalt produktpas: Dette skal indeholde obligatorisk information om produktet, og bidrage til tydeligere information om tekstiler.
- Indsats mod greenwashing: Kommisionen vil styrke reglerne, som skal beskytte forbrugerne, når de handler.
- Mikroplast: Der skal laves tiltag rettet mod blandt andet produktionsproces, forvask og mærkning for at minimere mikroplast i tekstiler.
- Større producentansvar: Kommisionen skal sørge for, at tekstilproducenterne tager ansvar for varerne, og skal indføre økonomiske incitamenter for at gøre tekstilerne mere holdbare.
- Forbud mod ødelæggelse: Under visse betingelser vurderer EU at forbyde ødelæggelse af usolgt tekstilvarer.
- Økonomisk støtte til forskning, innovation og investering: Til dem der arbejder med at udvikle branchen i en mere bæredygtig retning.
- Tekstilaffald: Arbejde med de udfordringer, der er knyttet til eksporten af tøj og tekstil som affald.
Foto: Pexels