Gik du glip af denne sæsons Berlin Fashion Week, kan du her få en kort opsummering af, hvilke farver der bliver de mest populære i 2020.
Farven gul har været og er stadigvæk modebranchens uundgåelige i 2019. Vil det mon fortsætte ind i 2020?
Modemesserne verden over har for længst slået dørene op for denne sæson, og her kan man få en forsmag på 2020s mest populære farver.
Den svenske blogger og trendekspert Trendstefan besøgte Berlin Fashion Week, der løb af stablen fra den 1. til den 6. juli 2019, og har i et blogindlæg givet sit bud på, hvilke farver der skal satses på i 2020.
Han vurderer, at gul stadigvæk vil være at finde hos diverse brands, men at det ikke vil blive årets mest dominerende farve. En terracotta rød overtager derimod førstepladsen sammen med en støvet grøn, mange nuancer af blå samt knækket hvid.
Desuden spår han, at vi vil se mindre til mønstre og print på tøjet i 2020. Skal der være mere spræl på tøjet, foreslår han dog, at man bør eksperimentere med leopardprintet – gerne i utraditionelle farver og former.
Du kan læse hele blogindlægget her.