Det populære modebrand har oplevet en stigende bundlinje gennem de seneste par år, og de leverer endnu et millionresultat i 2022-regnskabet. Det skyldes blandt andet et stigende salg i Norden og Europa.
Dea Kudibal har netop indberettet nyt regnskab, som er gældende for perioden den 1. januar 2022 til den 31. december 2022.
I regnskabet præsenterer modebrandet et positivt resultat på 2,99 mio. kroner. Det er en vækst på 28 procent sammenlignet med forrige regnskabsperiode. Bruttofortjenesten vokser og ender i det nye regnskab på 21,1 mio. kroner. Der er også fremgang at spore på egenkapitalen, som er vokset fra 6,49 mio. kroner i sidste års regnskab til 8,83 mio. kroner i det nye regnskab.
Som led i en ambitiøs vækstplan har Dea Kudibal i 2022 øget investeringerne i organisation, digitalisering og marketing:
“Vi har langsigtede ambitiøse vækstmål, og i 2022 er der foretaget yderligere investering i at styrke mærket Dea Kudibal internationalt. Investeringerne har i 2022 medført en kraftig stigning i salget i både Norden og resten af Europa. Det internationale online salg er samtidig vokset markant. Selskabet har været ramt af markante stigninger i dollarkursen og høje fragtomkostninger, hvilket har forringet årets resultat.
Ledelsen kan konstatere, at udviklingen i salget og det afledte resultat imødekommer forventningerne, og resultatet vurderes som tilfredsstillende, uanset at resultatet er lavere grundet den høje dollarkurs og høje fragtomkostninger.”
Se Dea Kudibals placering på TØJs rangliste over virksomheder i modebranchen her.
Nøgletal for Dea Kudibal
2022 | 2021 | 2020 | |
Omsætning | - | - | - |
Bruttofortjeneste | 21.127.793 DKK | 13.968.118 DKK | 6.587.958 DKK |
Resultat før skat | 3.891.411 DKK | 3.028.498 DKK | -124.255 DKK |
Årets resultat | 2.999.072 DKK | 2.348.739 DKK | -101.216 DKK |
Balance | 35.803.284 DKK | 30.253.563 DKK | 17.379.210 DKK |
Egenkapital | 8.834.702 DKK | 6.491.625 DKK | 4.142.886 DKK |
Foto: Dea Kudibal