Nikolai Klausen, direktør i brancheforeningen Wear, indrømmer gerne, at det ikke er nemt at drive detailhandel, men vejen til success bliver ikke kun besværet af nethandel.

En ny kronik fra direktør i Wear, Nikolai Klausen, sætter fokus på de lidende butikker, hvor han – overraskende nok – fjerner den fremherskende nethandel fra ligningen. Det er ifølge ham den mest udbredte fortælling – men der er andre forhold, der har mere indvirkning på de golde strøggader og tomme butikker.

”Tag en tudekiks og stram op, for ellers lukker endnu flere mode- og skobutikker i Danmark. […] De dør ikke alene på grund af nethandlen, som mange fra detailbranchen påstår […] Nej, de dør, fordi der ikke er udvist rettidig omhu og på grund af mangel på dygtighed,” fastslår Nikolai Klausen i kronikken i Berlingske Business.

Listen, der skubber butikkerne ud over skrænten, er lang – herunder blandt andet ændringer i demografien, dårligt købmandskab og at forbrugerne lægger penge andetsteds.

Læs mere om listen og argumenterne bag i den fulde kronik om det misforståede detailparadoks her (kronikken er for abonnenter).

Kilde: Berlingske Business