Familien bag forretningen Troelstrup har netop besluttet at lukke dameafdelingen for at sætte fuldt fokus på herretøjet – både instore og online.

Med den strategiske beslutning om udelukkende at fokusere på mode til mænd, vil den københavnske modebutik Troelstrup fremadrettet blive Nordens største herretøjsbutik med 1.600 kvadratmeter fordelt på huset fem etager.

Som led i den nye strategi har Troelstrup også åbnet en webshop. Troelstrup forventer at have gennemført fokuseringen til efteråret 2019.

Om beslutningen udtaler direktør og indehaver Claus Frederiksen:

“Vi har altid været meget bevidste om, at Troelstrup er et maskulint brand. Derfor er beslutningen, om at sætte fuldt fokus på mode til mænd, egentlig ganske naturlig for os særligt i et komplekst marked, hvor der om noget er behov for en stærk markedsposition og et tydeligt brand, der kan trænge igennem til forbrugeren.”

Troelstrup blev stiftet tilbage i 1908 som shoppedestination for alt inden for beklædning til mænd.