Bliv klar til den københavnske modeuge med TØJ – Fashion & Business Trends nr. 3 2019, som netop er landet fra tryk. Dyk ned i relevante baggrundsartikler, hent inspiration i modeportrætter og få overblikket over SS 20 trends.
I den nye udgave af TØJ – Fashion & Business Trends gør vi status på den danske modebranche, som trods udfordringer stadig klarer sig flot generelt set. Vi bringer derudover en inspirationsartikel om helhjertet ledelse og en vidensartikel om Generation Next som modeforbrugere.
Vi klæder dig også på til sæsonen SS 20 med en spændende trendartikel – fyldt med inspirerende trendbilleder og udvalgte kollektionsbilleder.
Du kan desuden dykke ned i artiklerne om de to modebrands Blanche og Libertine-Libertine, de to branchepersonligheder Birgitte Herskind og Jens Birger Christensen samt de to modebutikker Goods og Olga.
I Men/Women tillægget til branchebladet varmer vi op til messerne med udstillerportrætter fra CIFF og Revolver og præsenterer en trend- og farveguide til sæsonen SS 20 med udvalgte kollektionsbilleder.
Tillægget indeholder også et tema om athleisure samt et tema om sko, og så stiller vi skarpt på fremtidens arbejdsmarked i de kreative brancher.
Alle abonnenter har modtaget den nye udgave af bladet med posten.
Som abonnent kan du læse TØJ – Fashion & Business Trends nr. 3 2019 online her.
Er du ikke abonnent? Læs mere om et abonnement på TØJ – Fashion & Business Trends her.