Top 150 over modebranchen, made-to-order og eksport til Tyskland. Vi zoomer ind på aktuelle og relevante emner i den nyeste udgave af branchebladet TØJ – Fashion & Business Trends.

Snart lander TØJ nr. 2021 – både online og på dit skrivebord.

I årets sidste udgave af TØJ bringer vi traditionen tro Top 150 over modebranchen, hvor vi laver en dybdegående analyse af regnskabstallene for 2020 og 2020/21. Konklusionen er helt overordnet, at modebranchen blev hårdt presset i 2020, men hurtigt fik tilpasset forretningen, hvilket skinner igennem i form af flotte bund­linjer de fleste steder. Dog er udviklingen fra tidligere år fortsat: De store bliver større, og de små får det sværere.

Vi kaster også lys over en række emner, der optager mange i branchen. Blandt andet den grønne omstilling, der har mange forskellige ’ansigter’. Et af dem er made-­to-­order, som vinder mere og mere indpas, men som kræver et helt andet produktionssetup, end branchen er vant til. Vi har talt med en række made-to-order brands om udfordringerne og mulighederne.

Influencer marketing er også et populært emne, som man ikke kan komme udenom, hvis man ønsker at være i direkte kontakt med forbrugerne. Derfor har vi talt med både brand og influencer om samarbejdets muligheder og begrænsninger.

Vi zoomer også ind på eksporten til Tyskland, der er modebranchens største eksportmarked, men som kan blive meget større – det kræver dog tilstedeværelse og en kritisk holdning til, hvilket salgs­setup der fungerer bedst. I den nye udgave kan du læse om to forskellige virksomheders løsninger i landet mod syd.

 

TØJ nr. 4 2021 udkommer mandag den 29. november.