Statement t-shirts, solbrille-mode og åbning af eksklusiv modebutik. Læs med om ugens korte modenyheder. 

Hver fredag samler TØJ op på korte, brancherelevante nyheder i artiklen ‘Kort & godt fra modebranchen.’

LauRie: Earth Day
I anledningen af Earth Day, den 22. april, sætter LauRie endnu engang fokus på bæredygtig tøjproduktion med kampagnen ”Every Day is Earth Day – Show it don’t just say it!” I den forbindelse har LauRie designet fire statement t-shirts, som skal hjælpe med at sprede budskabet om den grønne internationale mærkedag.

Designers Remix & VIU
Designers Remix har indgået et nyt samarbejde med VIU, der fokuserer på design, kvalitet og bæredygtighed, og lancerer nu en helt ny solbrille-kollektion. Tirsdag den 19. april på Pilestræde i København inviterer de to modevirksomheder til lanceringsfest. Den nye kollektion indeholder serierne: The glorious og The aviator.

Chanel med ny Københavnsk butik

I efteråret 2017 åbnede det franske modehus Chanel den første af to nye butikker i København. Nu er Chanel klar til at åbne den næste i leddet, som får adresse på Kongens Nytorv og bliver nabo til den berømte D’Angleterre. Butikken kommer til at forhandle både tøj, accessories og tasker.