Rekordmange deltagere har gjort brug af deres unikke mulighed for at deltage gratis i pej gruppens landsdækkende Kick Off-seminar, der klæder dig og din virksomhed på til det kommende år.
Allerede efter fire ud af i alt fem afviklinger af pej gruppens årlige Kick Off-seminar har rekordmange deltagere gjort brug af deres mulighed for gratis at blive klædt på til det kommende år.
På seminaret præsenterer pej gruppens erfarne eksperter og foredragsholdere forventningerne til økonomi, forbrug og livsstil inden for mode, interiør, bolig, design, medier, rejser, reklame, fødevarer og underholdning.
En af de virksomheder, der har allerede har deltaget i pej gruppens Kick Off-seminar, er herretøjsbutikken Troelstrup, der finder seminaret relevant i flere sammenhænge.
”Troelstrup prioriterer højt at deltage i pej gruppens Kick Off-seminar hvert år i december. Seminaret markerer årets afslutning for os og er en relevant og vedkommende måde at starte det nye år op på,” lyder det fra virksomheden, der fortsætter:
”Det er samtidigt første input til vores indkøbere, inden de skal rundt i Danmark og Europa hos alle vores leverandører for at finde de nye tendenser i kollektionerne.”

Bliv klog på fremtiden
Seminaret kommer desuden med kvalificerede bud på livsstilbranchens nære fremtid, perspektiv og input til din virksomhedsstrategi, viden om tidsånd og den moderne forbruger, nye tal på økonomi og forbrug samt to sæsoner med kommercielle farver.
Også Salling Group er blandt de virksomheder, der har haft positive oplevelser ved at deltaget i det årlige seminar.
”pej informerer til Kick Off-seminaret om de store trends og den økonomiske status. Denne viden hjælper os til at afgøre, om strategien holder eller skal justeres,” lyder det fra Salling Group, der fortsætter:
”Vi får informationer om farverne, stilen, og hvad der er ’top of mind’ hos kunderne generelt på både kort og langt sigt, så får vi verificeret det, vi har lavet til vores VRS-brand.”
pej gruppens årlige Kick Off-seminar er gratis for abonnenter på hvert af virksomhedens to brancheblade, TØJ – Fashion & Business Trends og 365DESIGN, samt abonnenter på tidsskriftet TID & tendenser.
Mere end 300 abonnenter har allerede nu deltaget i seminaret, der afvikles i Herning, Odense og København i december måned. Stor efterspørgsel har ført til endnu et seminar i januar 2020 – og her kan vi netop også melde udsolgt.
Læs om Kick Off-seminaret her.
