Det københavnske herretøjsbrand leverer et rekordresultat og positiv vækst over hele linjen. De formår endnu en gang at slå deres egen millionrekord.

Les Deux har netop indberettet nyt regnskab, som er gældende for perioden den 1. januar 2022 til den 31. december 2022.

I regnskabet præsenterer virksomheden et positivt resultat på 33,4 mio. kroner. Det er en vækst på 8 procent sammenlignet med forrige regnskabsperiode. Det nye regnskab viser en bruttofortjeneste på 84 mio. kroner. Virksomheden har dermed oplevet en stigning i bruttofortjenesten sammenlignet med forrige årsregnskab, hvor bruttofortjenesten lå på 67,2 mio. kroner. Der er også fremgang at spore på egenkapitalen, som er vokset fra 47,1 mio. kroner i 2021 til 64,6 mio. kroner i 2022.

“Vi har en sund forretning, der giver os en fantastisk mulighed for at fortsætte med at investere i vores vækst. Det hele er drevet af godt gammeldags hårdt arbejde og købmandsskab, og vi kan tydeligt se ud fra vores resultater de seneste par år, at vores internationale strategi bærer frugt. Vi forventer at fortsætte med at vokse i 2023, og vi er allerede godt på vej,” skriver Les Deuxs adm. direktør, Kristoffer Haapanen, på LinkedIn.

Les Deux har benyttet de positive resultater til at vækste på adskillige parametre:

• Selskabets har udvidet den internationale retailtilstedeværelse ved at foretage den første internationale butiksåbning af flagship store i Oslo.

• Selskabet har investeret i åbninger af et tocifret antal shop-in-shops i internationale markeder. Herunder i flere af verdens ledende stormagasiner.

• Selskabet har fortsat investeringerne i medarbejdere, hvor antallet af ansatte i Les Deux er vokset med tæt på 50 procent for at styrke organisationen til fremtidig vækst og styrkelse af brandet. Ansættelserne skal understøtte ønsket om at være ledende som en nærværende og relevant partner for virksomhedens kunder.

• Selskabet har igangsat en investering i nye lagerfaciliteter på 5.000 kvm. Investeringen er nødvendig for at kunne imødekomme Les Deuxs høje ambitioner og målsætninger for fremtiden. Med de nye faciliteter bliver selskabets lager nu bragt op på samme niveau som det nye hovedkontor, der blev indviet i slut 2021.

Se brandets placering på TØJs rangliste over virksomheder i modebranchen her.

Nøgletal for Les Deux ApS

  2023 2022 2021
Omsætning---
Bruttofortjeneste93.264.573 DKK84.031.571 DKK67.212.629 DKK
Resultat før skat55.359.266 DKK43.191.861 DKK39.535.088 DKK
Årets resultat42.991.509 DKK33.452.983 DKK30.850.142 DKK
Balance121.677.010 DKK107.868.863 DKK78.438.175 DKK
Egenkapital81.812.439 DKK64.619.564 DKK47.166.581 DKK

Foto: Les Deux