Rigide regler for lønkompensation giver fyringer

Flere coronaramte virksomheder ønsker ikke at tage imod lønkompensation. Det er mere attraktivt at fyre, lyder det fra SMVdanmark, samtidig med at mange virksomheder efterspørger en mere fleksibel model.

For mange små og mellemstore virksomheder er fyringer langt mere attraktive end regeringens nyligt indførte lønkompensation. Det skriver Børsen på baggrund af tal fra erhvervsorganisationen SMVdanmark, der har spurgt sine 11.000 medlemmer om, hvad de mener, og 2.200 har svaret.

Regeringen og arbejdsmarkedets parter blev i sidste uge enige om en hjælpepakke til coronaramte virksomheder. Pakken gør det muligt for virksomheder at få en lønkompensation på 75 procent af lønninger på op til 23.000 kroner for virksomheder, der sender medarbejdere hjem, og 90 procent af lønnen op til 26.000 kroner for timelønnede. Til gengæld skal virksomhederne, der benytter sig af ordningen, forpligte sig til ikke at fyre medarbejdere i perioden, hvor de får hjælp. Det er planen, at den midlertidige kompensationsordning vil gælde fra 9. marts til 9. juni 2020.

Men kun 22 procent af de adspurgte SMV’er i undersøgelsen forventer at gøre brug af kompensationen, mens 45 procent regner med helt at takke nej.

“Incitamenterne taler mest for at fyre. Beløbsgrænserne på 23.000 og 26.000 kroner tager ikke sociale omkostninger som blandt andet forsikringer, pension og feriepenge med. Reelt står mange virksomheder tilbage med en dækning på 50 procent af personaleomkostningerne. Når ingen ved, hvor længe det varer, vil mange virksomheder ikke afholde sig fra fyringer,” siger politisk chef i SMVdanmark, Mia Amalie Holstein, til Børsen.

 

Behov for mere fleksible ordninger

Jens Poulsen, adm. direktør hos DK Company, har været i medierne flere gange i den forgangne uge dybt frustreret over, at den nuværende løsning for lønkompensation ikke er mere fleksibel.

”Jeg er dybt frustreret. Det er vores eneste valg, hvis vi skal have del i kompensationsmidlerne fra staten. Men hjælpepakken er målrettet virksomheder, der kan lukke deres produktion helt ned i en periode. Det kan vi ikke,” slår Jens Poulsen fast i en artikel på AOH.dk.

”Vi tog beslutningen om at sende medarbejdere hjem, fordi vi som alle andre firmaer står i en situation, hvor vi konstant skal holde et skarpt øje på likviditeten. Hjemsendelse af medarbejdere, der så ikke må arbejde – som i overhovedet ikke arbejde – er vores eneste chance lige nu for at få del i regeringens økonomiske pakke. Vi gør alt for at råbe regeringen op. Vi sidder jo alle i en grotesk situation, hvor hele branchen holder vejret,” lød det i medierne.

 

Generelt efterspørges løsninger som i vores nabolande:

Tyskland:

Her kan man medarbejderne på 50% arbejdsindsats, virksomheden betaler 50% i løn, staten betaler derefter 50% af de resterende 50% – altså er det 50% ned i tid, men 80 procent ned i løn.

Sverige:

Med arbejderne kan arbejde 40% til 90% løn, idet staten finansierer de 50%.

Begge løsninger gør, at virksomheder ikke er tvunget til at vælge mellem at have medarbejderen i arbejde eller ikke, det giver væsentlig mere fleksibilitet, og det gør, at virksomheden kan spare nogle omkostninger uden at gå helt i stå.

TØJ har talt med andre virksomheder, der ikke kan benytte sig af trepartsaftalen – af meget forskellige grunde. Der er flere, der har planer om at ”gradbøje” reglerne for at sikre egen overlevelse.

Eksempel: 10 mand ansat. Disse 5 meldes ”sendt hjem” med 75 procent løntilskud. Men alle 10 arbejder på lettere nedsat tid. De 5 feriefridage, der skal puttes i puljen fra medarbejderens side, fordeles mellem de 10 medarbejdere. Det handler om overlevelse og almindelig sund fornuft sættes ud af spil.

Se et videoklip med Jens Poulsen her, hvor han taler om, at DK Company har været nødt til at sende 600 medarbejdere hjem, selv om det ødelægger fremtidig indtjening.