Conscious Fashion Fair - en ny bæredygtig modemesse i Aarhus målrettet forbrugeren
DM&T-direktør: ”Jeg håber inderligt, at de danske brands vil bakke op om modeugen"
De vil skabe Europas største digitale messe: ”Det er stærkere med en stor digital messe end flere små”
Morgendagens designere om ny 3D-teknologi: "Det er en ny måde at tænke kreativt på, og det er fedt at være en del af"
Christian Maibom: ”København har en unik mulighed for at blive en af Europas vigtigste modebyer”
Nyt fra Stine Goya: Fortæller om modeugeshow og fremlægger bæredygtighedsrapport
Zalando lancerer ny bæredygtighedspris under CPHFW - og nu er tre finalister fundet
Toppen af Copenhagen Fashion Week smider klæderne og siger farvel og tak. Den fungerende CEO, Camilla Frank, har netop meddelt, at hun fratræder sin stilling efter modeugen i august. Et nyt, spændende arbejde venter på den anden side.
I december 2016 tiltrådte Camilla Frank stillingen som adm. direktør hos Copenhagen Fashion Week, men nu søger direktøren udfordringer andet steds. I sin tid som leder hos CPW har hun blandt andet været med til at eksekvere på en omfattende, strategisk proces med tilhørende øget fokus på udvikling af modeugens digitale platforme.
Camilla Frank lægger ‘tøjet på hylden’ for nu og retter blikket mod andre udfordringer:
“Jeg har takket ja til at fokusere på blandt andet digital udvikling hos Matas – et tilbud jeg ikke kunne sige nej til i en nyoprettet stilling, der giver mig mulighed for at skabe resultater i en spændende virksomhed med en visionær ledelse. Copenhagen Fashion Week har en stærk position som Nordens største modeuge. Det cementeres af, at vi denne sæson byder velkommen til den hidtil største showkalender. Jeg føler mig således helt tryg ved at rykke videre til nye udfordringer og efterlade modeugen i gode hænder,” fortæller Camilla Frank i en pressemeddelelse.
Jacob Kampp Berliner, bestyrelsesformand for Copenhagen Fashion Week, udtaler om det netop afsluttede samarbejde:
“På vegne af bestyrelsen vil jeg gerne takke Camilla for hendes store indsats for Copenhagen Fashion Week, og vi ønsker hende det bedste fremadrettet. Camilla har været en stor del af at skabe en solid platform for den københavnske modeuge med eksekveringen af en ny strategi og hovedpartnerskabsaftalen med Boozt, og i bestyrelsen er vi glade for at kunne fortsætte det arbejde og den strategiske linje, der er blevet lagt. Som ny formand er mit fokus på den kommende modeuge, som ser ud til at blive med det største showprogram nogensinde. Sammen med bestyrelsen igangsætter jeg straks en proces for at finde den rigtige til at overtage rollen som direktør for modeugen, og jeg ser frem til at kunne præsentere vedkommende, når alt er faldet på plads.”
Onlinevirksomheden Boozt.com kom til under modeugen i februar 2018, som strategisk hovedpartner ved Copenhagen Fashion Week; et samarbejder der løber over de næste fem sæsoner. Til august løber den absolut største sommermodeuge i mere end ti år af stablen.