Multibrandhuset Brands4Kids er blevet opkøbt af den hollandske kapitalfond Standard Investment. Ledelsen forsætter som aktionærer i virksomheden og fører drømmen videre.

Brands4Kids blev etableret for 77 år siden og består i dag af 11 børnetøjsmærker. Nu er børnetøjsvirksomheden blevet en del af den hollandske kapitalfond Standard Investments portefølje. Det er kapitalfondens tredje opkøb i Danmark.

Brands4Kids har siden 2017 fordoblet omsætningen til 320 mio. kroner, og i 2022 forventes en omsætning på mere end 350 mio. kroner. I sit seneste årsregnskab formående virksomheden at øge overskuddet med 80 procent. I 2021 landede årets resultat således på 27 mio. kroner mod 14,8 mio. kroner i 2020. Og det var da også netop denne succesfulde forretningsdrift, der imponerede kapitalfonden inden opkøbet.

”Brands4Kids har leveret høj og vedvarende vækst. Virksomheden er allerede international og udvider sig hastigt på det globale marked med dets ikoniske brands og enestående evne til at betjene sine kunder. Der er klare mål, som vi skal nå inden for Brands4Kids’ hovedmarkeder, men også uden for. Planen er at hjælpe Brands4kids med at udvide til nye markeder og styrke deres nuværende markedsposition i regioner om Tyskland, Benelux, Sydeuropa, Canada og Asien. Vi har stor erfaring med succesfuldt at tilføje virksomheder til en stærk platform, og vi mener, at Brands4kids har et godt fundament til yderligere opkøb internationalt,” siger Guido Grobbink, partner og direktør i Standard Investment i en pressemeddelse.

Stifterne af Brands4Kids, CEO Erik Andreæ og CCO Michael Nederby, fortsætter som aktionærer i virksomheden og vil i tæt samarbejde med Standard Investments kontor i København lede børnetøjsvirksomhedens videre mod fremtiden.

”Brands4Kids har fra begyndelsen været en hurtigt voksende virksomhed med store internationale ambitioner. Vi har en stærk og loyal kundebase, der strækker sig fra Skandinavien til Kina, Japan og Sydkorea. Med Standard Investment har vi fået en partner med stor erfaring i at skalere forretninger både i forhold til salg og organisation, og så forstår de Brands4Kids’ ånd. Timingen kunne ikke være bedre, og Standard Investment vil hjælpe os med at vokse i Benelux, Centraleuropa og Nordamerika – samt med at udvide vores portefølje af mærker. Vi har store forventninger til de næste par år,” siger Erik Andreæ, CEO i Brands4Kids.

Foto: Brands4Kids