Bæltefirmaet Bosswik A/S kan i år fejre tre årtier på markedet.

I nu 30 år har en af Nordeuropas største bælteproducenter, lædervirksomheden Bosswik A/S, produceret og solgt millioner af livremme fra Tommerup på Fyn.

Stifter og ejer af Bosswik A/S, Morten Levorsen, er søn af to damebæltefabrikanter og tog i 1989 beslutningen om selv at starte en virksomhed med danskproducerede herrebælter.

Indtil 2016 holdt Bosswik A/S sig til at fremstille bælter til mænd, men i 2015 udvidede bælteproducenten til også at lave damebælter. I begyndelsen af sidste år lancerede virksomheden sin første kollektion af dametasker.

Dansk produktion har fra bæltevirksomhedens begyndelse været en mærkesag, og ved lanceringen af læderproducentens første taskekollektion meddelte Bosswik A/S, at målet for firmaet er at skabe større mulighed for at købe læderhåndværk fra Danmark.

Bosswik sælger lædervarer under eget brand i butikker rundt i både Danmark og resten af Skandinavien, men producerer også bælter for private labels. Virksomheden beskæftiger næsten tyve mennesker, der hver dag producerer op imod 1.000 bælter.