Det tidligere IC Group brand, Peak Performance, bliver nu overdraget til sin nye ejer. Godkendelsen er netop kommet fra konkurrencemyndighederne.

I en længere periode evaluerede bestyrelsen hos IC-Group på, hvorvidt det hundredeprocent-ejede brand Peak Performance skulle have ny ejer. Beslutningen blev taget for et par måneder siden, og brandet blev solgt til en kontantpris på 1,9 mia. kroner til sportstøjsvirksomheden Amer Sports Corporation.

Peak Performance bidrog med op til halvdelen af IC Groups omsætning samt over halvdelen af driftsresultatet.

Læs også: IC Group sælger profileret brand

IC Group meddeler nu, at konkurrencemyndighederne i dag har godkendt Amer Sports Corporations overtagelse af Peak Performance uden betingelser.

Overtagelsen er ikke betinget af andre godkendelser, og de implicerede parter forventer at gennemføre transaktionen planmæssigt.