Børnetøjsproducenten Molo er én af tre testvindere i en ny PFC-fri test, hvor hele 31 ud af 34 mærker fik dumpekarakter.

Molo kunne glædeligt kalde sig testvinder for en uge siden, da Det Norske Institut for Vandforskning lavede en uafhængig test med henblik på mængden af PFC-stoffer i børne- og babytøj.

”Hos Molo, tager vi miljø og sundhed alvorligt. Derfor benytter vi en fluorfri behandling i produktionen af vandafvisende børnetøj, som er fri for skadelige stoffer. Denne skånsomme form for behandling beskytter både vores børn og miljøet,” skriver virksomheden i en pressemeddelelse.

Læs også: Jack & Jones lancerer børnetøj 

Langt fra alle bestod testen med kryds og slange. Testen viste, at hele 31 produkter ud af 34 ikke levede op til standarden og blev testet positive for skadelige stoffer.

”At producere børne- og babytøj uden skadelige stoffer er en hjørnesten i Molos brand, og vi er virkelig glade for at se, at vores hårde arbejde bærer frugt,” udtaler Rikke Jepsen, Marketing Direktør hos Molo, i pressemeddelelsen.