Covid-19 har lagt en dæmper på mange ting, men hævnen fra forbrugerne bliver sød. Det mener strategi- og bestyrelsesrådgiver Poul Erik Jakobsen.

Klumme af Poul Erik Jakobsen, strategi- og bestyrelsesrådgiver

Der er meget at være træt af i øjeblikket. De mest trætte øjne findes i øjeblikket hos rejse-, restaurations-, hotel-, detail- og modeaktører. Det eneste, man kan glæde sig til, er den fornøjelse, som en kollektiv forbrugs- og oplevelseshævn over coronaen kan skabe. For hævnen kommer, og forbrugsprioriteterne vil skifte, så snart vi alle er på sikker grund, er vaccineret og måske endda indehaver af et vaccinepas.

Hævnen bliver sød og indeholder både ketchupeffekt, ny forbrugsenergi og store omprioriteringer af, hvad vi mener, der er vigtigt i livet.

Inden hævnens sødme kan komme i spil, er der grund til bekymring for en del brancher, og for hver dag der går, hvor der ikke sker noget konstruktivt politisk, nærmer vi os den økonomiske afgrund for en lang række virksomheder. Konkurstallet fra januar 2021 er dobbelt så stort som i 2020, så der er indikationer nok på, at diverse hjælpepakker ikke er nok til at modstå nedlukninger over længere perioder.

Der er mange, der hænger i med digital omstilling, kreative fornyelser og nye forretningsområder, men der er også mange, der ryster på hovedet over regeringens uvidenhed om, hvordan erhvervslivet og ikke mindst detailhandlen fungerer. De fleste forstår ikke, at negleklinikken må have åbent, mens massøren må lukke, at supermarkederne må sælge hvad som helst, mens isenkræmmeren, boghandleren og den lille modebutik skal holde lukket.

Det er på tide, at man vender det hele om og spørger, hvilke tiltag eksempelvis en butik skal leve op til for at åbne frem for bare at lukke det hele ned. Der skal kigges på regionale åbninger, sociale bobler omkring efterskoler, højskoler, plejehjem og så skal der laves planer for, hvordan en helt almindelig arbejdsplads kan fungere i samspil med en virus. Der er kommet flere ideer på banen, men regeringen bruger mest tid på at male fanden på væggen og tage udgangspunkt i worst case x 2, som Sundhedsstyrelsens tidligere direktør udtalte på tv i denne uge. Kuren er måske værre end sygdommen.

Sat helt på spidsen har Regeringen været meget dygtig til at lukke ned, men meget dårlig til at finde løsninger på, hvordan vi lever med pandemien. Og det kommer til at sætte dybere spor, end nogen kan forestille sig.

Der er selvfølgelig også mange, der fortæller løs om, at ’nu har vi endelig, under nedlukningerne og pandemien, lært at opføre os ordentligt’. Vi rejser ikke, udleder mindre CO2 og kører mindre i bil, fokuserer på det nære, familien, hjemmet og så videre. Og som et ekstra krydderi har man tøjlet vores, efter deres vurdering, overdrevne ikke-bæredygtige forbrugslyst på bedste og sikreste beskub – man har simpelthen lukket butikker og restauranter, aflyst festivaler og alt det sjove. Så kan vi lære det, kan vi. Tilbageholdenhed, afholdenhed og lignende er lykken, mener de. Det er essensen af et alarmistisk, ukreativt samfund uden vilje til at se den store sammenhæng.

Men virkeligheden er en anden. Vi lever i et konstruktivt, kapitalistisk og forbrugsorienteret samfund, hvor langt de fleste gerne vil berige sig, forbruge, spise gode bøffer fra Mr. Beef i Ringkøbing, tage på oplevelse i et butikscenter eller i naturen – og helst sammen med andre.

Der er lagt en dæmper på mange ting, men der er altid vindere og tabere uanset, hvordan verden ser ud.

Vinderne under pandemien og nedlukningerne har været tydelige. Alle der sælger varer på nettet, alle der har haft en produktportefølje, som har kunnet falde ind under begrebet ’bolig’, har haft gode tider. Der er blevet investeret i alt det nære fra møbler over køkkengrej til rekordsalg af selvforkælende fastelavnsboller.

Taberne under pandemien og nedlukningerne har også været tydelige. Ud over minkavlerne så er de ekstroverte brancher hårdt ramt. Oplevelsesbrancherne, rejse-, hotel- og restaurationsbranchen, men også modebranchen, som på mange måder rammes flerdobbelt. Ikke bare med omsætningsnedgang, men også på grund af sæsonskifte og aflysning af messer, manglende likviditet til nyindkøb med videre.

Efter pandemien skifter billedet igen. Vinderne, når det hele er forbi, og alle er vaccineret, bliver et udtryk for alt det, vi har savnet. Når man igen kan mødes med venner og familie, tage til fester og kulturelle begivenheder, så skal der købes nyt tøj og nye sko. Joggingtøjet bliver pakket væk, og de ekstroverte sysler afløser det store gør-det-selv-garn og strikkeboom, som man har oplevet under pandemien.

Så der er gode ting i vente for modebranchen, men hvem ved, hvor mange der når at opleve det.

Taberne kan nemt blive pandemiens vindere. Når det sjove lige pludselig bliver muligt, så kigger man sig rundt i hjemmet med en god fornemmelse i maven og konstaterer, at de mange nye indkøb og forbedringer nu må afløses af lidt coronahævn og en ny dimension på selvforkælelse, som primært bliver dikteret af, at man kan være sammen med andre mennesker igen.

Så hævnen bliver sød, men man kunne godt hjælpe den lidt på vej politisk ved at tænke i praktiske løsninger frem for nedlukninger. Vi kommer måske til at lære at leve med coronaen i flere år, så vi bliver nødt til at lære den nye disciplin. Hvis ikke der både politisk og praktisk findes løsninger, så ender det i et folkeligt oprør.

Men hævnen kommer som rød ketchup ud af en flaske. Hurtigt, voldsomt og med lidt forsinkelse. Men den kommer, og langt de fleste vil elske det og se det som en kombination af befrielse og forløsning.

 

Holdningen i klummen er skribentens egen og er ikke nødvendigvis udtryk for redaktionens holdning.