Stof & Stil præsenterer ny konkurrence for designstuderende

Få vist dine design for et internationalt publikum i tekstilvirksomhedens idébog, og vind 100.000 kroner. Læs, hvordan man deltager her.

Den danske tekstilvirksomhed Stof & Stil igangsætter en ny konkurrence for designstuderende på de officielle designskoler i Danmark, Norge, Sverige og Tyskland. Det oplyser tekstilvirksomheden selv i en pressemeddelelse.

Målet for den kreative konkurrence er at spotte og vise de unge, uopdagede talenter fra mode- og tekstilverdenen og dermed støtte morgendagens designere.

Der findes i alt to vindere – en førsteplads, der vinder 100.000 kroner, og en andenplads, der vinder 50.000 kroner. Begge vindere får sine design syet op i de nyeste kollektionsvarer og publiceret i Stof & Stils idébog, der er tilgængelig i 13 europæiske lande. Designmønstrene bliver desuden udviklet som symønstre, som kunder i Stof & Stil fremadrettet vil kunne købe.

Vinderne bliver fundet af et internationalt designteam i Herning den 28. april 2021.

De studerende kan indsende deres designforslag til Stof & Stil frem til den 31. december 2020.

Foto: Pexels