Det seneste regnskab fra Zalando afslører en lønlig vækst, og den store onlineplatform lander på et to-cifret milliardbeløb i årsomsætning.
Onlinegiganten Zalando har nu løftet sløret for de første regnskabstal for 2017. I løbet af 2017 har koncernen omsat for lige knap 4.500 mio. euro (FY 2016: 3.639 mio. euro) – svarende til cirka 33.500 mia. kroner. Den justerede EBIT lander på 209-222 mio. euro, vurderer Zalando i en pressemeddelelse.
Læs også: Bestseller og Zalando går sammen i nyt koncept
Zalandos Co-CEO, Rubin Ritter, udtaler i en pressemeddelelse:
“Vi afsluttede året stærkt, selvom vi var udfordret i oktober. I 2017 har vi leveret, hvad vi lovede i forhold til økonomisk vækst. Vi glæder os til at fortsætte denne udvikling i 2018 og i fremtiden. Vores fokus vil fortsat være rettet mod at vinde markedsandele gennem investeringer.”
I marts 2018 publicerer Zalando en komplet finansiel offentliggørelse af regnskabsåret 2017 samt direktivet for regnskabsåret 2018.