Et stort event præsenteret af Boozt.com og Copenhagen Fashion Week skyder modeugen i gang den 28. januar 2019. Eventet, som er åbent for alle, sætter fokus på de nyeste modetrends og præsenterer nogle af tidens største musikartister.
Når den københavnske modeuge åbner den 28. januar 2019, bliver det med et stort mode- og musikevent i TAP1. Bag eventet står Boozt.com og Copenhagen Fashion Week, som til modeugen i august 2018 for første gang afholdt et åbningsarrangement i fællesskab. Interessen i august var stor, og derfor har Boozt.com og Copenhagen Fashion Week valgt at gentage succesen.
“Ved vores første åbningsarrangement til modeugen i august var interessen fra borgerne enorm, og de 300 tilgængelige billetter blev revet væk. Derfor har vi i år valgt at udvide og invitere hele 2.000 modeinteresserede borgere indenfor til en festlig oplevelse, der kombinerer mode og musik,” siger Trine Rønsbøl, Brand Activation & Strategy Director hos Boozt.com, i en pressemeddelelse.
Under eventet vil tre trendshows præsentere tendenserne for SS 19. Samtidig kan de deltagende opleve musikoptrædener fra de tre danske artister Nicklas Sahl, Drew og Christoffer. De tre trendshows er skabt af de to modeksperter og stylister Uffe Buchard og Melanie Buchhave, som har udvalgt SS 19-styles fra både kendte og upcoming brands fra den officielle showkalender. Showet er ‘true to season’, og de viste styles er derfor tilgængelige i butikkerne, samtidig med at de vises på catwalken.
Åbent for alle
Det store åbningsevent er åbent for alle modeinteresserede og sker som et led i samarbejdet mellem Boozt.com og Copenhagen Fashion Week, der blandt andet arbejder for at bringe modeugen og de nordiske brands tættere på forbrugerne.
“Vi er enormt glade for, at vi med Boozts store show har muligheden for at bringe modeugen helt ud til borgerne. Traditionelt set er Copenhagen Fashion Week jo en branchebegivenhed, men vi har altid lagt en stor ære i at folde modeugen ud som en inkluderende kulturbegivenhed, og det må man sige lykkes, når vi med Boozt kan invitere til modefest af kalibre,” fortæller Cecilie Thorsmark, CEO hos Copenhagen Fashion Week.
Showet finder sted på TAP1 i København den 28. januar 2019 kl. 16.00. Du kan købe en billet her.
Eventet livestreames på Boozt.com’s Facebookside og Instagramprofil.