Det svenske modeforbund har valgt at aflyse Stockholm Fashion Week. Begrundelsen er både recessionen og branchens øgede bæredygtige og digitale omstilling.
Der kommer ikke en modeuge i Stockholm til februar næste år, lyder det i en pressemeddelelse fra brancheorganisationen Swedish Fashion Association. De begrunder beslutningen med den nuværende recession, men også hele branchens skifte mod mere bæredygtighed og digitalisering.
Swedish Fashion Association vil nu genoverveje Stockholm Fashion Week, da de føler et behov for at ændre tingene. “Fremtiden for modeuger er et heftigt diskuteret emne globalt,” lyder det fra modeforbundet.
Derfor er det også fortsat uvist, hvornår og om den svenske modeuge i Stockholm vil finde sted igen. Men Stockholm Fashion Week lover mere information senere.
Foto: Stockholm Fashion Week