Europas største skoforhandler markerer sit 20-års jubilæum i Danmark. Hos koncernen tror de stadig på de fysiske butikker trods en udfordrende tid for detailhandlen – og markerer jubilæet med en investering i netop butikkerne.

I oktober 2003 så den første Deichmann butik dagens lys i Danmark – og siden er 29 flere kommet til. Det var i Bruuns Galleri i Aarhus, at den første butik åbnede – og her 20 år efter kan de fleste store danske byer en lokal Deichmann. En familievirksomhed i tredje generation, der er gået fra at være et lille skomageri, der åbnede i 1913 i Essen, til i dag at være Europas største skoforhandler med en global tilstedeværelse med 4.600 butikker og 48.000 medarbejdere. Siden den første butik åbnede i 2003, nærmer de sig nu 1 million par solgte sko om året.

“Det er af stor værdi, at Deichmann er ejet af tredje generation af familien, hvilket betyder vækst ved egen kraft uden børsnotering og ekstern kapital. En anden forklaring på Deichmanns store succes er, at vores vision og vores overordnede værdi altid har været og altid vil forblive ‘virksomheden skal tjene mennesker’. Det betyder både, at vi skaber gode og sikre arbejdsforhold og udviklingsmuligheder for vores medarbejdere, men tilmed at vi sikrer, at så mange mennesker som muligt har råd til gode sko i god kvalitet. Men vigtigst af alt, at vi altid giver dele af overskuddet til mennesker i nød. Det gør vi i Danmark for tiden gennem kampagner og donationer til SOS Børnebyerne,” fortæller Thomas Christensen, der er Managing Director Nordics i Deichmann.

Fysiske butikkers berettigelse
I dag kan kunderne landet over hos Deichmann finde sko til hele familien, og skotrends, der er at finde på catwalks verden over – til budgetvenlige priser. Virksomheden har desuden indgået kollektionssamarbejder med store internationale stjerner som Cindy Crawford, Rita Ora, Halle Berry, Kendall & Kylie Jenner og Ellie Goulding, som også danskerne har fået glæde af i løbet af de sidste 20 år.

Og selvom Deichmann også for længst har lanceret en onlineshop, og i dag kan præsentere kunderne for et stærkt omnichannel-tilbud, så tror de hos koncernen stadig på de fysiske butikker – og markerer jubilæet med en investering i netop butikkerne.

”Vi tror stadig fuldt og fast på de fysiske butikkers berettigelse og har derfor valgt at investere i dem, selvom det er en udfordrende tid for detailhandlen. Men vi vil stadig være der fysisk for kunderne, og vi ønsker fortsat at skabe de mest optimale rammer for dem. Det har altid været vores strategi,” fortæller Thomas Christensen.

Kunderne vil derfor løbende opleve udrulningen af vores nyeste butiksindretning som i den seneste butik, der åbnede i herningCentret i august måned. Her får det store velkendte udvalg af sko og tasker til hele familien mere lys, plads og opdelte afdelinger, der gør det nemt at finde det, man søger – men som samtidig holder fast i de gode tilgængelige priser.

Foto: Deichmann