Dansk herretøjskæde med åbent brev til Mette Frederiksen

Den adm. direktør og formanden for herretøjskæden Mr har skrevet et åbent brev til statsminister Mette Frederiksen, hvori de fastslår, at der er brug for meget mere hjælp til den danske modebranche som følge af coronakrisen.

Kære Mette Frederiksen

Her et par gode forslag til at hjælpe en meget presset modedetailbranche.

På dit pressemøde mandag den 6. april 2020 efterspurgte du ideer til, hvordan staten kan understøtte nødlidende brancher bedre. Først, skal I have stor ros for jeres hurtige og kompromisløse handlen. Når det er sagt, har vi brug for meget mere hjælp.

Tekstilbranchen er voldsomt presset. Det gælder både i leverandørleddet, mellemleddet og butiksleddet. Vi repræsenterer herretøjskæden Mr, som har 68 butikker fordelt i hele landet. Vi går nogle utrolig udfordrende måneder i møde.
Denne skrivelse er inddelt i fem hovedpunkter: (1) Lønkompensation, (2) Kompensation for faste udgifter, (3) Varelagre, og (4) Indtjening er ikke lig omsætning, og (5) Det, branchen har brug for.

(1) Lønkompensation

Ordningen er ganske god – og særligt efter lønloftets hævning til 30.000, giver det mange flere muligheder. Pakken hjælper dog mest i de butikker, som er tvangslukkede. Og ikke de butikker som holder åbent. Vores almindelige bybutikker er nu blevet opfordret til at holde åbent. Derfor har de brug for personale. Det er dog ikke denne del, der kommer til at gøre mest ondt på vores økonomi.

(2) Kompensation for faste udgifter

Ordningen er en trappemodel, men med meget høje trin. Eksempelvis får en butik 50 procent dækning, hvis den taber 60 procent i omsætning, men kun 25 procent i dækning, hvis nedgangen har været 59 procent. Altså 1 procent i forskel giver 25 procent i forskel på kompensationen.

Hvis man vil holde fast i en trappemodel, så skal alle trin være med. Ellers er det ikke rimeligt, og man kan frygte, at nogen vil spekulere i at ramme den rigtige tilbagegang.

(3) Varelagre

Betalinger af lønninger og faste omkostninger skal vi nok overleve. Vores helt store problem er vores varelagre.  Der er i ordningerne diskuteret om, butikker eller restauranter med madvarer, der ikke kan gemmes eller nedfryses, kan kompenseret økonomisk. Det samme har været fremme omkring blomster der ikke kan holde sig. Denne ordning er tekstilbranchen nødt til at få del i.

En gennemsnitlig butik med en omsætning på 8 millioner kroner årligt har i forbindelse med forårsleveringen fået varer hjem for cirka 1,8 millioner kroner. Disse står alle til at skulle betales inden for den næste uge og måned.

Vi har kigget lidt ind i krystalkuglen, og med en optimistisk tilgang vurderer vi, at denne sæson går 60 procent tilbage i omsætning. For at sikre denne omsætning kræver det, at vi iværksætter kampagner med store nedsættelser. Men særligt frygten for, at større menneskemængder vil samle sig, fortæller os, at dette ikke er den rigtige løsning. Vi konkurrerer med store, internationale onlineforhandlere, som kunderne kan købe hos – uden at forlade deres hjem. Vi har ikke de samme muligheder, da vi skal have kunderne ind i vores butikker for at sælge de varer, vi har på hylderne.

Eksempel: En gennemsnitlig butik risikerer at miste op til 1 million kroner

Vi har prøvet at lave et eksempel på en butik. I perioden inden 1. august 2020 når den at omsætte for 1,2 millioner kroner, men der er kommet varer hjem for 1,8 millioner kroner. Derfor skal butikken finde 600.000 kroner – udover at butikkens egne udgifter, såsom løn og øvrige faste udgifter. Den del, som ikke dækkes, beløber sig til cirka 400.000 kroner (ved 50 procent kompensation). Altså i alt 1 million kroner i tab. Kære Mette du må gerne se beregningen.

Ved denne udregning vil butikken stadig have et lager på 800.000 kroner, når perioden er ovre. Men det er ’fordærvede madvarer’: Det er sommertøj, som ikke kan sælges til efteråret. Butikkerne har købt ind efter sommerens typiske behov: masser af farver og lyse bukser.

I juli og august starter vores leverandører med at levere de varer, som er købt med henblik på salg i efteråret. Disse varer blev købt på messerne i januar og februar. De kan ikke annulleres. Hvis det var muligt, ville vores leverandører højt sandsynligt gå konkurs.

Så, vi ser altså ind i, at omsætningen bliver lav, og indtjeningen ikke eksisterende, blandt andet fordi der vil blive givet masser af rabatter.
Det helt tåbelige er! Hvis det lykkes en butik at sælge varelageret uden fortjeneste, så falder hammeren fra staten: Der gives ikke kompensation, da omsætningen måske kun har været med en nedgang på eksempelvis 20 procent.

(4) Indtjening er ikke lig omsætning

Som vi tydeligt har skitseret, er omsætning ikke lig indtjening. Kigger vi udelukkende på omsætning sammenlignet med sidste år, vil dem, der starter store kampagner, sikkert kunne opnå samme omsætning. Men absolut ingen indtjening og heller ingen hjælpepakke. Dem, som ikke gør noget, vil stå med kæmpe lagre og en hjælpepakke, som langt fra dækker tabet. Kort sagt: Salg af mange varer = stor omsætning og ingen kompensation. Der sælges ud med minus for at skaffe likviditet.

(5) Det, branchen har brug for

Staten skal ikke kigge på omsætningen, når der skal beregnes kompensation på omkostninger. Sæt en fast procent til alle. Så kan butikkerne selv vurdere, hvor stor nedsættelse de har råd til, og hvor meget de vil kæmpe for at sælge. Denne procent foreslår vi bliver 75 procent for åbne butikker og 100 procent for lukkede butikker. Derudover har vi her og nu brug for en økonomisk indsprøjtning til at kunne betale de store leveringer, vi har fået ind.

En løsning kunne være at tilbagebetale momsen fra marts. Det vil være en fair løsning for vores branche, og nemt at administrere. Alternativt, som andre også har foreslået kan en nedskrivningshjælp på 50 procent af de vareleveringer, som er leveret til dette forår være en mulighed. Det vil være nemt, at få vores revisor til at sammentælle de fakturaer, der skal være gældende. Det vil kunne dække de varer, som ikke kan sælges, når alt er tilbage til normal, og give butikkerne mulighed for at betale deres leverandører.

Under alle omstændigheder kommer vi til at kigge ind i en periode med alt for mange varer og med for lidt behov. Vi tror, at vi med den rette hjælp her og nu vil være til stede – også efter krisen. Alle vores butikker er små, selvstændige købmænd, som vil kæmpe for, at byerne ikke kommer til at stå tomme, når alt dette er ovre.

Har du yderligere spørgsmål, står vi og Mr naturligvis til rådighed for at dele tal og erfaringer.

Med venlig Hilsen

Frank Skovgaard, adm. direktør

Frank Hoffmann, formand Mr Indkøbsforeningen af 1964 amba

Holdningen i brevet er afsenderens egen og er ikke nødvendigvis udtryk for redaktionens holdning.