Den 19. september tager Matinique endnu et stort skridt med åbningen af deres konceptbutik i Kolding Storcenter. Åbningen markerer den fjerde konceptbutik, der er et led i den fælles ekspansionsplan, som Salling og Matinique udfolder.

“Vi er meget glade for at åbne i Kolding Storcenter, der bliver vores anden Matinique-konceptbutik i Jylland. Vi ser et stort potentiale i at etablere os i netop her, da centret har en strategisk og attraktiv placering, som vi længe har haft i kikkerten. Kolding har et stort opland og med sin placering i Trekantsområdet tiltrækker den også en bred og interessant kundebase fra Vejle og Fredericia,” udtaler Mathias Bundgaard, District Manager i Salling.

Den nye butik vil præsentere brandets nye butiksformat, der kombinerer nordisk design med en varm atmosfære og fokus på den gode kundeoplevelse.

Ifølge Morten Dybdahl, Brand Director hos Matinique, er samarbejdet en naturlig forlængelse af deres eksisterende relation til Salling, og et vigtigt skridt i den langsigtede vækststrategi:

“Vi har skabt et stærkt fundament i forbrugerens garderobe, og en relation, der er kernen i alt, hvad vi gør hos Matinique. Relationer til vores forhandlere, slutforbrugere, medarbejdere – og til vores produkter. Åbningen af en Matinique Concept Store i Kolding Storcenter bringer os endnu tættere på vores kunder og er kun det første skridt mod en bredere tilstedeværelse nationalt og på sigt internationalt.”

Matinique og Salling har sammen åbnet Matinique Concept Stores på Fisketorvet, i Rødovre Centrum i Storkøbenhavn samt i Bruuns Galleri i Aarhus.

Foto: Matinique