Smykkebrandets feminine univers kombineres med et råt og minimalistisk look i en kollektion med en designer, som er kendt fra den danske modescene.
Allerede tidligere på året kunne man under Soeren Le Schmidts show til Copenhagen Fashion Week spotte nye showpiece chokers og bælter i sølv og guld – en kontrast til designerens arkitektoniske og minimalistiske stil.
Smykkerne var dog blot et ‘sneak peek’ på en større efterårskollektion i samarbejde med det danske smykkebrand Pilgrim. Det oplyser Pilgrim i en pressemeddelelse.
Soeren Le Schmidts rå og innovative design fusionerer med Pilgrims femninine univers og skaber sammen kollektionen ‘Pilgrim x Soeren le Schmidt’.
Kollektionen er limited edition og består af syv forskellige smykker, som bliver solgt i udvalgte butikker fra den 4. august 2020.
Foto: Pilgrim