Julehandlen foregår online. Det mærker en populær webshop med herretøj, der forventer at tage salget til helt nye højder.
Flere analyser peger på, at julehandlen i år vil gå i fodsporerne på Black Week og sætte rekord i salget online. Syv ud af ti forbrugere svarede således i en analyse fra Dansk Erhverv, at de vil shoppe julegaver på nettet, mens to ud af tre forbrugere, der handler på nettet, forventer at handle mere end halvdelen af deres gaver online.
En af de webshops herhjemme, der mærker til den øgede trafik online, er webshoppen Care of Carl. Her forventer man, at salget online vil accelerere til nye højder på grund af coronakrisen.
“Vi regner med, at mange forbrugere begrænser fysiske køb for at undgå trange butikslokaler og fyldte gågader. I stedet bestiller de gaverne online. Det er det nemme og sikre valg,” siger David Brink, der er indkøber hos Care of Carl.
Fællesskab er vigtigt
Det er allerede blevet anbefalet, at man tænker sig om en ekstra gang i julen. Har man virkelig brug for at tage fra Sjælland til Jylland for at holde jul i år? Covid-19 kan hos mange lægge en dæmper på julestemningen, når flere arrangementer med venner og familie bliver aflyst. Derfor er det vigtigere end nogensinde før at skabe fællesskaber på andre måder end de fysiske, og det arbejder de med hos Care of Carl.
“Det handler om at skabe gode relationer med vores brugere, som rækker ud over køb og salg i det daglige. Vi ønsker at skabe et community bestående af en række entusiaster inden for tøj, mode og livsstil, så det ikke bare er kunder, vi har med at gøre. Vi vil have føling med dem og deres præferencer,” fortæller David Brink.
Salg af tøj og sko boomer, fordi…
Ifølge flere analyser er det (igen) i år tøj og sko, som flest ønsker sig til jul. I en analyse fra Dansk Erhverv svarede over halvdelen af de medvirkende, at de vil handle tøj, sko og smykker i julegave i år.
Den tendens ser de også hos Care of Carl.
“I dag er det nemt at finde tøj online, som passer i størrelse og smag. Udvalget er større, det er let at orientere sig, og returservicen fungerer rigtig godt de fleste steder. I takt med at flere og flere forbrugere føler sig trygge ved at handle deres tøj online, så ser vi en stigning i salget af tøj og sko i luksusklassen,” afslutter David Brink.
Foto: Unsplash