Sallings Stormagasiner og juryen har nu udvalgt de ti brands, der kæmper om prisen som Årets Brand og Årets Publikumspris. Se også, hvem der kan ende med at få prisen som Årets Talent. 

I slutningen af august 2020 præsenterede Salling Stormagasiner en helt ny award for bæredygtig mode, Salling Future Friendly Fashion Award. 

Der uddeles i alt tre priser, Årets Brand, Årets Publikumspris og Årets Talent, og de er skabt for at motivere både upcoming og eksisterende modebrands til at prioritere bæredygtighed højere, og den belønner dem, der går forrest i kampen for et bedre klima og en mere ansvarlig modebranche.

I den seneste tid har modebrands kunne indstille sig selv til Årets Brand, og juryen har nu udvalgt de ti brands, der kæmper om hovedpræmien og -prisen. Herudover er der også blevet udvalgt 14 talenter fra VIA Design, KADK, DSKD og KEA, der på baggrund af et projekt eller en opgave er blevet nomineret til prisen.

De ti nominerede brands til Årets Brand er:
  • Artikel
  • Babett
  • Son of A Tailor
  • Soulland
  • Sur le Chemin
  • Lærke Bagger
  • Skall Studio
  • Elsk
  • Bettina Bakdal
  • Woden

Årets Brand vinder udover titlen en pengepræmie på 100.000 kroner, mens vinderen af Årets Publikumspris og Årets Talent vinder en pengepræmie på 25.000 kroner.

 

Juryen, der til prisoverrækkelsen den 17. september 2020 kårer vinderen af prisen som Årets Brand og Årets Talent, består i år af:
  • Else Skjold, Ass. Professor, Ph.D i design og sustainability ved KADK
  • Betina Simonsen, CEO ved Lifestyle & Design Cluster
  • As Øland, kreativ direktør ved Dansk Mode & Textil
  • Marie Busck, CSR & Bæredygtighedschef ved Dansk Mode & Textil
  • Carla Christine Bruus Aagaard-Strube, chefredaktør ved Fashion Forum
  • Tina Nikolajsen, Magasindirektør ved Egmont
  • Frederik Larsen, medstifter af Fururm
  • Cecilie Thorsmark, CEO ved Copenhagen Fashion Week
  • Vigga Svensson, stifter af Continued Fashion
  • Birthe Wiberg, Head of Marketing ved Salling Stormagasiner
  • Lars Højgaard, indkøbsdirektør ved Salling Stormagasiner

 

Se de 14 nominerede til Årets Talent, og læs om deres projekter her.